Har du styr på SSD'er?

Mange ved at en SSD (Solid Disk Drive) er et lagringsmedie, der er hurtigere end en traditionel pladedisk og efterhånden findes i langt de fleste computere, men hvor meget ved du egentlig om SSD’er?
Er der forskel på dem? Hvilken slags burde du vælge og hvad med prisen?

Inden du vælger at købe en SSD er der et par ting du skal overveje:
• Find ud af hvilke tilkoblingsmuligheder du har i din maskine. Er der en port til M.2 eller skal du have en 2,5”.
• Vælg den rigtige størrelse. Det kan nærmest ikke betale sig at købe mindre end 250 GB. 500 GB er en god balance med hvad man får kontra hvad man betaler.
• SATA er er billigere end NVMe PCIe eller Optane. Til gengæld får man heller ikke den samme hastighed med SATA. - Selv om du finder den dårligste SSD er den stadig minimum tre gange hurtigere end en traditionell pladedisk. 

SSD’er kommer i flere forskellige udgaver:
2,5” Seriel-ATA, oftest omtalt som SATA. Disse SSD’er kan nemt erstatte ældre hardrives da de passer i almindelige SATA stik.

SSD add-in card (AIC), bliver sat I maskinen via en PCIe port. Den bliver sat i en port på bundkortet der oftest bliver brug til f.eks. GPU’en eller en Raid controller. De er dog derfor kun mulige at bruge i en stationær computer. Og kræver yderligere at der er en PCIe x4 eller PCIe x16 port ledig. De her SSD’er kan være rigtig hurtige. Et godt eksempelt på dette er f.eks. Intel Optane 900p. Er du i tvivl om hvad Optane er, så kan du læse mere om det her

M.2 har ca. samme form som en RAM blok, dog noget mindre. M.2 er en specifikation for interne udvidelseskort i computere. M.2 er fleksibel og tillader forskellige længer (60 mm, 80 mm, 110 mm) og bredder på modulerne.
De fleste M.2 SSD’ere er 22 mm brede og 80 mm lang. Dette kan dog ses på de 4-5 cifre der står på den. De første to tal er bredden og de sidste to er længden. Så på de fleste vil der stå: 2280.
I laptops vil der oftest kun være plads til en størrelse, men på de fleste bundkort til stationære PC’ere der har en port til M.2 vil der være mulighed for at bruge forskellige størrelser.
U.2 ligner til forveksling de mere almindelige SATA SSD’ere. De bruger dog en helt anden slags connectors, og bruger den hurtigere PCIe interface til at transporterer data.
U.2 er som regel dyrere men har også en større kapacitet end en ’almindelig’ M.2

Hvilken Interface skal man vælge?
Som tidligere nævnt bruger nogle SSD’er SATA mens andre bruger PCIe.
M.2 kan bruge enten SATA eller PCIe. Bruger M.2 disken PCIe kan det både være med og uden NVMe teknologien. En protokol der er specielt udviklet med henblik på hurtig overførsel af data.
Man kan ikke se på udformningen af SSD’en eller porten om den understøtter NVMe eller ej, så det kan være nødvendigt at læse sig til om bundkortet understøtter denne teknologi

NVMe kan være en god investering hvis du sidder og arbejder med tunge opgaver som f.eks. redigering af film, musik og billeder eller andre store overførsler af date, da man her kan mærke en betydelig forskel i hastigheden. Sidder du der i mod og laver lettere arbejde, som browsing, ’kontorarbejde’ osv. Vil forskellen fra en disk uden og med NVMe ikke være særlig tydelig.

Hvad er NVMe?
Kort fortalt står NVMe for ‘Non-Nolatile Memory Express ‘ og betyder at det er en slags lagring der ikke mister data når der slukkes for den. Samtidig siger det lidt om hvordan da lagrede data bliver tilgået.
Dvs. NVME er en transfer protokol og ikke en formfaktor som f.eks. M.2 eller et interface som SATA. 

M.2 diske med NVMe bruger PCIe forbindelser. Disse forbindelser kan overføre med 1000 mbit/sek og bruge flere baner samtidigt. SATA3 kan kun klare 600 mbit/sek. En M.2 harddisk som bruger 4 baner kan så overføre med 4 × 1000 mbit/sek = 4000 mbit/sek
En traditionel pladedisk kan klare 32 kommandoer på en gang. Til sammenligning har den tradionelle pladedisk én ’queue for commands’ (Antallet af commandoer der kan sendes/modtages på en gang) mens NVME har op til 64.000 queues der hver kan klare op til 64.000 commands hver og på samme tid.

Hvordan får du mest ud af din disk?
For at forlænge din disks levetid er det en god idé at slå TRIM til. I Windows bliver gjort automatisk hvis disken har TRIM. På Mac skal man selv aktivere det. TRIM er en kommando der hele tiden fortæller styresystemet hvilke data der ikke bruges mere og kan slettes. En SSD kan kun skrive data til tomme områder. Dvs at hvis TRIM ikke er aktiveret skal SSDen hele tiden flytte data rundt og slette for at kunne skrive igen. Dette forkorter levetiden og sløver SSDen. 

Generelt gælder det for alle SSD’er at:
• De ikke støjer da de ikke har nogen bevægelige dele
• De har et lavt stømforbrug
• Den er hurtigere minimum 3-7 gange hurtigere end traditionelle pladediske
• De har en lav varmeudvikling
• Mere robuste og kan tåle lidt flere ’tæsk’ da der ikke er løse dele som f.eks et read/write hoved der kan slås løst.

Selvfølgelig er der også enkelte ulemper:
• SSD’er er dyrere at fremstille og derfor også dyrere at købe
• Den bliver langsommere med tiden pga. slidtage (Dette forbedres dog markant med TRIM)
• De kan miste data ved pludselig strømafbrydelse
• SSD’en opbevarer data i elektriske ladninger. Disse ladninger forsvinder langsom hvis der ikke er strøm til SSD’en. Derfor er SSD’en uegnet til at bruge til arkivformål